Gæster fra andre jagtrideklubber og andre ikke medlemmer er meget velkommen til at deltage i jagter og andre arrangementer i Fyns Jagtrideklub. Vores jagter for jagtåret fremgår i nedenstående kalender og man kan også følge med på Fyns Jagtrideklubs Facebook side.
Hvis man ikke er medlem og har lyst til at prøve jagtridning for første gang er der eks. jagttræningskursus, begynderjagter og begynderfelter i forbindelse med egentlige jagter. Når man tilmelder sig jagten vil man skulle angive, om man er medlem eller ikke medlem og om man ønsker mentor, eller ej på jagten. Som ny er det her en god ide, at vælge en mentor. Det er ikke krav, at man som gæst har den rigtige jagtuniform på, men en rød jakke, eller bluse, er at foretrække og gerne med hvide ridebukser og sorte støvler. Deltagergebyr pr. jagt er 125 kr. for medlemmer og 175 kr. for ikke-medlemmer og for ikke-medlemmer tæller man ikke med i diverse statistikker osv. Betaling for jagt skal falde senest på jagtdagen. Betaling for frokost skal ske forud samtidig med tilmelding til jagten.
Her kan du læse mere om, hvordan du bliver medlem i Fyns Jagtrideklub, hvis du skulle ønske det.
Kontakt gerne bestyrelsen for yderligere information og vejledning.
| Jagt/Aktivitet | Dato | Sværhed | Jagtlægger/B-rep. |
|---|---|---|---|
| Generalforsamling 2025 | 4. februar 2025 | Bestyrelsen/ Hotel Aarup Kro | |
| Træningsjagt Tarup Davinde | 6. april 2025 | Max. 60-70 cm (ikke tællende) | Bestyrelsen |
| Begynderjagt Gyldensteen | 13. april 2025 | Max. 80 cm | Louise Kjeldstrøm/Anna Ydegaard |
Jagtkampagne m. Sporten i Hindgavl Dyrehave Link til tilmelding | 26. april 2025 | Ca. 80-100 cm | Sporten/Anna Ydegaard |
| Hindsgavl Dyrehave | 4. maj 2025 | Max. 95 cm Begynderfelt 60-70 cm | Heidi Pristed/Anne Dorthe Larsen |
| Lykkesholm Slot (AFLYST) | 18. maj 2025 | Max. 95 cm | ?/Anne Dorthe Larsen |
| Randbøl Hede + følgefelt | 1. juni 2025 | Max 80-90 cm Evt. følgefelt | Kim Mark/Louise Kjeldstrøm |
| Lensbaronens jagt (Langesø) | 14. juni 2025 | Max. 80 cm | Rikke Ihle/Anne Dorthe Larsen |
| SOMMERFERIE | SOMMERFERIE | SOMMERFERIE | SOMMERFERIE |
| Begynderjagt Ringe/Espe | 17. august 2025 | Max. 70 cm | Janni Hansen/Anne Dorthe Larsen |
| Jels | 31. aug. 2025 | Max. 80 cm | Anja Andersen/ Louise Kjeldstrøm |
| Elmelunden | 14. september 2025 | Max. 90 cm | Ejlif Skøtt/Anna Ydegaard |
| Rævehalejagt Ravnholt | 28. sep. 2025 | Max. 95 cm Begynder max. 60-70 cm | Christian Sehested Juul/ Anne Dorthe Larsen |
| Brørup (Tingbjerggård) | 11. okt. 2025 | Max. 95 cm | Svend Kamuk/Heidi Pristed |
| Hubertusjagt m. begynderfelt (Hindsgavl)+ Hubertusfest (Restaurant Marsvinet Middelfart) | 25. oktober 2025 | Max. 100 cm Begynder max. 80 cm | Bestyrelsen |
| Julejagt Langesø | 30. nov. 2025 | Max. 60-70 cm | Rikke Ihle/Anne Dorthe Larsen |
| Generalforsamling (2026) Nominering til Årets rytter 2026 – klik her og nominér senest 31. jan. 2026 | 3. februar 2026 | Hotel Aarup Kro |



