Vi anbefaler som udgangspunkt, at man har prøvet at ride med på nogle af vores jagter i Fyns Jagtrideklub, som gæst, inden man melder sig ind i klubben. Vi har både jagttræninger og lette jagter samt jagter med begynderfelter, der er et godt sted at starte. Man bør have erfaring med at springe med sin hest i naturen og have mulighed for at kunne styre sin hest i et felt, med mange andre ekvipager, inden man tilmelder sig en jagt. Er man med som gæst på jagten kan man med fordel, ved tilmelding, vælge at få tilknyttet en mentor, så man har en at læne sig op ad på jagten. Ønsker man at melde sig ind som medlem, så skal man være fyldt 18 år (medmindre der gives forældre accept).
Har man deltaget i nogle af Fyns Jagtrideklubs jagter som gæst (se invitationer, som deles under siden Jagtkalender, eller på Fyns Jagtrideklubs Facebook side) og ønsker at melde sig ind i jagtrideklubben, så foregår det på denne måde.
Tilmelding foregår ved, at man sender en mail til kontakt@fynsjagtrideklub.dk og skriver, at man gerne vil indmeldes i klubben. I mailen skal man huske at anføre navn, adresse, mailadresse, fødselsdato, og tlf. nr. Man vil herefter blive kontaktet af bestyrelsen angående medlemsskab.
Et års medlemskab koster 300 kr. for en voksen og 200 kr., hvis man er under 18 år. Beløbet kan betales til klubbens konto nr: 6850-1051681 el. klubbens mobilepay: 98042 med anførsel af navn + ordet ‘Kontingent’.
Som medlem tilkøber man slips og emblem til 200 kr. samt kan tilkøbe underlag med FJR logo til 400 kr.
Medlemmer betaler 125 kr. i jagtgebyr pr. jagt og ikke-medlemmer betaler 175 kr. pr. jagt.
Kontakt bestyrelsen hvis du har spørgsmål eller for at høre nærmere.